Har du lyst til at gøre en forskel for en presset børnefamilie i Hedensted? Som frivillig familieven hjælper du en familie to timer om ugen i mindst seks måneder.
✅ Først får du et besøg af en koordinator, som fortæller om Home-Start og rollen som familieven.
✅ Du kommer på et spændende forberedelseskursus sammen med andre nye familievenner
✅ Når kurset er slut, bliver du matchet med en familie, der passer til dig.
Lyder det som noget for dig?
Kontakt koordinator ved Home-Start Hedensted:
Stina Jensen
Tlf.: 25140800
E-mail: hedensted@home-start.dk
Du kan tilmelde dig ved at udfylde formularen nederst på denne side. ❤️


Der er mange gode grunde til at blive frivillig. Eksempler:
"Har overskud jeg gerne vil dele ud af"
"Børnene er vores fremtid, og dem skal vi investere i"
"Har selv oplevet at have brug for hjælp, som jeg ikke selv fik, og vil derfor gerne give det videre til andre"
"Vil gerne selv give tilbage af den hjælp jeg selv fik i tiden med småbørn"
"Har et omsorgsgen – og kan ikke lade være"
"Det giver dyb mening for mig at hjælpe andre mennesker"
"Efter at have oplevet livets udfordringer er det vigtigt for mig at give noget tilbage"
"Jeg skal ha’ flere børn i mit liv, derfor er jeg her"
"Dét at kunne bidrage og gøre en forskel"
Du kan blive familieven, hvis du har erfaring med det at være forældre eller erfaring med at være sammen med børn – og hvis du har en lyst til at dele denne viden med en familie i et halvt år, der har brug for din erfaring, din tid og din omsorg. Du vil komme til at bruge 2 timer ugentligt hos en familie og din hjælp kan fx være at trille en tur med barnevognen, hjælpe til med vasketøjet, være aktiv i legestunderne med børnene eller være tilgængelig ved at lytte, snakke og “at være”.
Du bliver grundigt forberedt på rollen som frivillig familieven på et forberedelseskursus på 20 timer, du modtager jævnligt vejledning fra vores koordinator og bliver samtidig en vigtig del af vores netværk. Du vil sammen med vores koordinator finde frem til hvad du har lyst til at hjælpe med og hvad netop dine egenskaber er – og du vil møde familien inden et eventuelt “match”. Det er vigtigt fos os, at begge parter (familieven og familie) siger ja til hinanden og ønsker samarbejdet.
Hos os kan du med en forholdsvis lille indsats gøre en stor forskel.
Se mere i videoen herunder:
En Home-Start koordinator forklarer, hvad det kræver at være familieven
